Nyt ferieår – hvad skal man være opmærksom på?

HR-Jura | 01.08.2023

af Lisbeth Lindorff Riis

Det nye ferieår starter d. 1. september 2023, så nu skal I være opmærksom på følgende forhold:

  • Ikke-afviklet ferie i afholdelsesperioden
  • Hvilken ferie, der skal afvikles først
  • Sygdom i forbindelse med ferie.

 

Samtidighedsferie

Ved samtidighedsferie forstås, at medarbejderen optjener og kan afvikle ferie samtidig.

Ferieåret går fra 1. september til 31. august, og man optjener 2,08 feriedag pr. måned som kan afvikles allerede måneden efter. I alt vil man have optjent 25 feriedage med løn. Dette regulerer forholdet for medarbejdere uanset, om de er ansat på fuld- eller deltid.

Alt i alt betyder ovenstående, at ferie kan afvikles i ferieåret plus yderligere fire måneder frem til 31. december 2024. De 16 måneder kaldes også ferieafholdelsesperioden.

 

Overførsel af ferie

I henhold til ferieloven har medarbejderen ret til at afvikle de 20 feriedage inden udløbet af ferieåret - altså inden for de 12 måneder.

Inden udgangen af afholdelsesperioden (d. 31. december), bør medarbejderen have afholdt 20 feriedage. Hvis medarbejderen har været forhindret i at afholde de sidste fem feriedage (også kaldet den 5. ferieuge), kan disse overføres til det næste ferieår.

Det bør dog overvejes, om der foreligger en overenskomst, der regulerer forholdene for ferie på anden vis.

Den 5. ferieuge blive automatisk udbetalt senest 31. marts. Ønskes det, at den 5. ferieuge overføres til ny ferieafholdelsesperiode, skal der senest den 31. december foreligge en skriftlig aftale. Den overførte 5. ferieuge skal afvikles først, dvs. før afvikling af ny optjent ferie.

Hvis medarbejderen ikke har været feriehindret, men alligevel ikke har afholdt alle 20 feriedage i ferieafholdelsesperioden, vil disse dage blive afregnet til feriefonden, og medarbejderen vil ikke blive kompenseret.

 

Feriefridage

Feriefridage er ikke omfattet af ferieloven, hvorfor feriefridage håndteres anderledes end feriedage. Medarbejderen kan have ret til feriefridage på baggrund af en kollektiv overenskomst eller ved individuel aftale, hvorfor håndteringen af feriefridage vil fremgå en den kollektive overenskomst, i en personalepolitik eller den individuelle aftale med medarbejderen.

Sygdom i forbindelse med ferie

Hvis en medarbejder bliver syg inden påbegyndelsen af sin ferie, vil denne ikke være forpligtet til at afholde ferien. Her er det vigtigt, at medarbejderen begrunder sygdommen som en forhindring. Er medarbejderen rask igen inden for den planlagte ferie, skal denne raskmelde sig med informationen om, hvorvidt medarbejderen vil afholde resten af ferien eller påbegynde arbejde.

Bliver en medarbejder syg i løbet af sin ferie vil der kunne være adgang til erstatningsferie. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt:

  • Sygdommens varighed overstiger fem sygedage (også kaldet karensperiode - dagene behøver ikke være sammenhængende, men kan være fordelt på forskellige ferier)
  • Medarbejderen skal melde sin sygdom til arbejdsgiveren på første sygedag
  • Medarbejderen skal selv betale for den lægeerklæring, der dokumenterer sygdommen.

Er der optjent mindre end 25 feriedage, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt mindre antal dage.

Beregningsgrundlaget for de dage, som medarbejderen får erstatningsferie for, er antal optjente feriedage gange med 1/5.

Læs også blogindlægget “Sygdom i forbindelse med ferie – det skal du vide om erstatningsferie

Er medarbejderen på grund af særlige forhold afskåret fra at holde optjent betalt ferie inden ferieperiodens udløb, overføres indtil fire ugers årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.

Ved feriehindringer overføres ferien automatisk til året efter.

 

Varsling af sommerferie

Hvis der er behov for at planlægge sommerferie, skal man som arbejdsgiver varsle sommerferien efter ferielovens regler for hovedferie, med tre måneders varsel. Hovedferien (15 dage) placeres i perioden fra 1. maj til 30. september. Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

Ferieloven giver i § 3, stk. 2 adgang til, at arbejdsgiver og medarbejder kan aftale i en aktuel, konkret situation at indgå en individuel aftale om en kortere varslingsperiode end ovenfor nævnte varsel. Betingelsen er, at hovedferien er sammenhængende og minimum på 10 dage.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Hvad er samtidighedsferie?

Ved samtidighedsferie forstås, at medarbejderen optjener og kan afvikle ferie samtidig. Ferieåret går fra 1. september til 31. august, og man optjener 2,08 feriedag pr. måned som kan afvikles allerede måneden efter.

Hvad er overførsel af ferie?

Inden udgangen af afholdelsesperioden (d. 31. december), bør medarbejderen have afholdt 20 feriedage. Hvis medarbejderen har været forhindret i at afholde de sidste fem feriedage (også kaldet den 5. ferieuge), kan disse overføres til det næste ferieår.

Hvad er feriefridage?

Medarbejderen kan have ret til feriefridage på baggrund af en kollektiv overenskomst eller ved individuel aftale, hvorfor håndteringen af feriefridage vil fremgå af den kollektive overenskomst, i en personalepolitik eller den individuelle aftale med medarbejderen.

Sygdom i forbindelse med ferie

Hvis en medarbejder bliver syg inden påbegyndelsen af sin ferie, vil denne ikke være forpligtet til at afholde ferien. Her er det vigtigt, at medarbejderen begrunder sygdommen som en forhindring.

Brug for hjælp?

Har du som arbejdsgiver brug for rådgivning i relation til ferie eller andre medarbejder-/HR-relaterede forhold, så er du velkommen til at kontakte mig.

LÆS MERE OM, HVORDAN AZETS KAN HJÆLPE

post author

Om Lisbeth Lindorff Riis

Lisbeth Lindorff Riis er uddannet Cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Århus og senere Cand.jur fra Københavns Universitet. Lisbeth har 21 års erfaring med juridisk rådgivning inden for HR, herunder persondataretlige problemstillinger - GDPR, ansættelsesret og barsel. I Azets er Lisbeth Head of HR Legal.