Hvem er jeres DPO?
Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen afholdte den 9. februar 2017 et stormøde om persondataforordningen (PDF), der træder i kraft fredag den 25. maj 2018.
Generelt var budskabet fra de fremmødte, at man med forordningen skal forvente en evolution frem for en revolution. Det skal forstås således, at forordningen langt hen ad vejen er en fortsættelse og en videreudvikling af de eksisterende regler i persondataloven (PDL) og det bagvedliggende direktiv, frem for et paradigmeskifte.
På programmet for stormødet var blandt andet ”DPO for private”, og i det følgende vil du kort kunne læse om behandlingen af emnet.
DPO for private
Med henvisning til PDF art. 37 skal virksomheder i visse situationer udpege en såkaldt ”Data Protection Officer” (DPO), der af Justitsministeriet er oversat til ”databeskyttelsesrådgiver”.
Som virksomhed skal man sørge for at inddrage sin DPO tilstrækkeligt og rettidigt i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger og derved påse, at forordningen overholdes. Herudover skal DPO’en blandt andet samarbejde med og fungere som kontaktpunkt for Datatilsynet.
Hvis følgende tre kriterier alle er opfyldt, vil en virksomhed skulle udpege en DPO:
- Behandling af personoplysninger skal være virksomhedens kerneaktivitet
- Der skal behandles personoplysninger i et stort omfang
- Behandlingsaktiviteten består i regelmæssig og systematisk overvågning af personer, eller behandlingen vedrører følsomme oplysninger (PDF art. 9), herunder oplysninger om strafbare forhold (PDF art. 10).
På den baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at private virksomheder i de fleste tilfælde ikke skal udpege en DPO.
Der er altid en undtagelse
Den såkaldte Artikel 29-gruppe udgav i december 2016 sine retningslinjer om DPO’er. Som et eksempel på en virksomhed, der har behandling af personoplysninger som sin kerneaktivitet og som behandler personoplysninger i stort omfang, nævnes et hospital. Altså må et privathospital, der behandler følsomme oplysninger (helbredsoplysninger), forventes at skulle udpege en DPO.
Ovenstående krav om en DPO gælder både for dataansvarlige (den der afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger) og databehandlere (den der behandler personoplysninger på den dataansvarliges vegne). Der stilles ikke uddannelsesmæssige krav til en DPO, men man sigter dog på en person med juridiske kompetencer og en vis praktisk erfaring inden for området.
Må man afskedige en DPO?
Med hensyn til spørgsmålet om afskedigelsesbeskyttelse for en DPO, følger det af PDF art. 38 at en DPO ikke kan ”afskediges eller straffes af den dataansvarlige eller databehandleren for at udføre sine opgaver”. Fra arbejdsgiverside har man været bekymret for, om dette ville lede til en ny type beskyttet medarbejder, der i praksis ikke vil kunne opsiges. Imidlertid lagde Justitsministeriet på mødet op til, at DPO’en vil være omfattet af den almindelige saglighedsbeskyttelse efter funktionærlovens § 2b. Det betyder, at en DPO som udgangspunkt vil kunne opsiges på et almindeligt sagligt grundlag i tilfælde, hvor opsigelsen skyldes misligholdelse af de arbejdsopgaver, som ikke vedrører rollen som DPO. Fra Azets side tilrådes det dog, at man i en sådan situation søger juridisk rådgivning forud for en evt. opsigelse.
Vil du vide mere?
Det samlede program og præsentationen fra stormødet kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Der henvises endvidere til Datatilsynets hjemmeside om databeskyttelsesforordningen.
Har du brug for rådgivning i forhold til persondata og den kommende forordning?
Vil du vide mere om, hvad Azets kan hjælpe dig med i relation til persondataloven og den kommende persondataforordning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Azets kan hjælpe dig med dagligdagens juridiske udfordringer relateret til medarbejdere og din forretning. Vi assisterer dig med alt i forhold til arbejds- og ansættelsesret, persondataret samt skatteret.
Læs mere om den rådgivning, Azets kan tilbyde dig
Hvad er jeres anlægsaktiver værd?
Hvis regnskabsåret for jeres virksomhed begyndte 1. januar 2016 eller senere, så skal I nu forholde jer til ændringerne i årsregnskabsloven. Ændringerne omfatter bl.a. indregning og måling af materielle anlægsaktiver.
Hvad er et anlægsaktivs restværdi?
Et anlægsaktivs restværdi er den værdi, som I forventer at kunne sælge aktivet til, når I er færdige med anvendelsen, og efter I har foretaget afskrivninger henover brugsperioden. Restværdien skal altså afspejle jeres forventede salgspris af aktivet ved endt brug.
Hvornår og hvor ofte skal restværdierne vurderes?
Tidligere har man fastsat restværdien, når man gik i gang med at anvende et anlægsaktiv. Som udgangspunkt kunne restværdien kun justeres nedad, hvilket f.eks. betød, at man ikke tog hensyn til konstaterede prisstigninger. I modsætning til tidligere kan restværdien nu også opjusteres, men der må dog ikke ske tilbageførsel af tidligere foretagne afskrivninger. Ændringen betyder at I som virksomheder nu har mulighed for at tage højde for den prisstigning, der har været, og restværdierne må på den baggrund blive mere retvisende.
Fra nu af skal I revurdere restværdierne løbende ved hver regnskabsafslutning. Justeringen af anlægsaktivernes restværdier behandles som en ændring i regnskabsmæssige skøn. Det betyder, at I som virksomhed skal revurdere restværdien på alle jeres materielle anlægsaktiver i den første årsrapport, som udarbejdes efter de nye regler.
Små og store fejl
Når ledelsen i en virksomhed foretager et regnskabsmæssigt skøn, så er skønnet baseret på den viden, som ledelsen er i besiddelse af på det pågældende tidspunkt. Hvis der laves fejl i forbindelse med et regnskabsmæssigt skøn, f.eks. hvis der er anvendt en forkert afskrivningsprocent, eller man har glemt at indsætte en restværdi på materielle anlægsaktiver, så er der tale om en fejl, der skal rettes efter reglerne om fejlrettelser, og herunder skal sammenligningstal tilpasses.
Mindre fejl uden den store betydning og konsekvens skal behandles som ændringer i regnskabsmæssige skøn, hvormed sammenligningstallene for tidligere år ikke skal tilpasses. Fejl af denne karakter indregnes i det år, hvor fejlen konstateres.
Er der tale om fundamentale/væsentlige fejl, hvor man som regnskabsbruger ville have reageret anderledes, hvis fejlen havde været kendt, så skal sammenligningstallene tilpasses, og der skal udarbejdes en redegørelse i årsrapporten for, hvad der er ændret.
Har I brug for rådgivning?
I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab og selskabsret. Læs mere om, hvordan vi kan rådgive din virksomhed.
Revidering af den kommende ferielov
Ferieloven står over for en grundig revidering. Ferielovsudvalgets arbejde med en betænkning* blev udsat i slutningen af 2016. Udvalgets formand og arbejdsmarkedets parter fremsatte det ønske, at udvalgets arbejde skulle afvente forårets overenskomstforhandlinger.
Vi må derfor forvente, at udvalgets arbejde bliver genoptaget efter overenskomstforhandlingerne, og at det vil blive afsluttet inden for få måneder herefter. Udvalgets arbejde skal resultere i en mere moderne ferielov, der tager højde for Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Jeres forpligtelser som arbejdsgiver
Husk, at I som arbejdsgiver skal varsle sommerferien efter ferielovens regler for hovedferie, hvis der er behov for at planlægge sommerferien. Det vil sige, at ferien skal varsles med 3 måneders varsel med mindre, man individuelt har aftalt et kortere varsel. Hovedferien (15 dage) placeres i perioden fra 1. maj til 30. september. Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
Vil du holdes opdateret på den kommende ferielov, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.
*Hvad er en betænkning?
Når et af Folketingets udvalg har arbejdet med et forslag, der er fremsat i Folketinget, skriver udvalget en rapport. Denne rapport kaldes en betænkning. Hvis der stilles ændringsforslag, står de normalt i betænkningen. Det er også her, udvalgsmedlemmerne fortæller, hvad de mener om forslaget, og hvad de anbefaler deres folketingsgruppe at stemme, når forslaget kommer til afstemning i Folketingssalen.
Tid til årsopgørelsen for 2016
Så er tiden for selvangivelser og årsopgørelser kommet. For mange kan det være svært helt at forstå deres skat og årsopgørelse, men ikke desto mindre er vi selv ansvarlige for både den og vores selvangivelse.
Frister for indsendelse af selvangivelse for lønmodtager
Personlige skatteoplysninger i skattemappen indsamles fra 1. januar og frem. De kommer ind i skattemappen løbende.
Årsopgørelsen for 2016 er klar pr. 13. marts 2017, og hvis man er lønmodtager, kan man frem til den 30. marts indtaste oplysninger/ændringer til årsopgørelsen, således at de kommer med på den første årsopgørelse. Sidste frist for ændringer er den 1. maj 2017.
Frister for indsendelse af selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende
Er du selvstændig, får du et servicebrev i stedet for en årsopgørelse, og heri kan du indtaste evt. ændringer. Indtaster du inden 31. marts, kommer årsopgørelsen derefter. Selvstændige kan indtaste ændringer helt frem til 3. juli, og årsopgørelsen kommer – sædvanligvis – med det samme derefter.
Fristen pr. 3. juli gælder også begrænset skattepligtige, udenlandsk indkomst og folk der har anpartsprojekter.
Er du gift med en selvstændig, er din egen selvangivelsesfrist automatisk også 3. juli.
Fradrag og indtægter, du som regel skal tjekke og rette:
- Håndværkerfradrag (husk at denne er ændret for 2016)
- Kørselsfradrag (befordringsfradrag)
- Aktier og andre værdipapirer
- Du udlejer et værelse eller en bolig en del af året
- Private lån/udlån og renter
- Modtaget underholdsbidrag
- Kost og logi og dobbelt husførelse
- Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.
- Udenlandske ejendomme, bankkonto o. lign.